søndag den 30. november 2008

Sy- og broderimaskine Husqvarna Viking Designer Topaz

Så kom endnu en ny sy- og broderimaskine fra Husqvarna Viking, Designer Topaz. Sådan ser den ud:

Designer Topaz findes i 2 versioner, Topaz 20 og Topaz 30. Symaskine-delen på begge maskiner er forsynet med et meget stort syareal (25 cm) og en stor friarm. Derudover har de begge Husqvarna Vikings syguide og sensor-system, så maskinen registrerer stoffets tykkelse automatisk og indstilles herefter. Forskellene er at Topaz 30 har automatisk saks og separat spolemotor så man kan spole mens man syer/broderer. Topaz 30 har derudover 20 hukommelser, ialt 800 sømme og 5 hastigheder, mens Topaz 20 har 10 hukommelser, ialt 400 sømme og 3 hastigheder. Forskellene vedrørende broderidelen er, at kun Topaz 30 klipper hoppesting og har herudover den største ramme, 360x200 mm, mens Topaz 20´s største ramme er 260x200 mm. BL-Trading holder flere kurser i relation til broderimaskiner, se aktuelle kurser på vores kursuskalender.


På vores webshop kan du finde mange andre broderimaskiner.

søndag den 16. november 2008

Kursus i patchwork

Hvis du har lyst til at lære at sy patchwork og bor i nærheden af Vejle, så har du nu en god mulighed for at lære det grundigt. Hvis du allered syer patchwork og gerne vil have inspiration, råd og vejledning - så er du også hjerteligt velkommen!

10 torsdage fra kl. 19.00 til 21.45 afholdes patchwork-kursus hos BL-Trading (Ribe Landevej 278, 7100 Vejle) - første gang torsdag 15. januar 2009 og herefter hveranden torsdag. Det koster DKK 550,00 for alle 10 gange - incl. kaffe. Brød tager man selv med.

Inga Møller Pedersen underviser på kurset - Inga har syet patchwork i rigtigt mange år, var en af initiativtagerne til Vejle Quilters og den første formand for foreningen, så kursisterne er i de bedste hænder!

Send os en mail, hvis du har lyst at deltage - har du spørgsmål til kursets indhold, er du velkommen til at ringe til Inga (tlf.: 7582 6082). Vi glæder os til et hyggeligt kursus!

mandag den 3. november 2008

Sycafé - Vejle


Efter opfordring etablerer vi en sycafé i vores lokaler, Ribe landevej 278, 7100 Vejle.

Sycaféen vil finde sted ca. 1 gang om måneden - sandsynligvis lørdag formiddag. Første møde bliver dog fredag 21. november kl. 11, hvor nogle quilte-interesserede vil mødes for at snakke om indhold og beslutte mødetidspunkt fremover.

Sycaféen er gratis og har som hensigt at være et sted, hvor man kan inspirere og hjælpe hinanden samt evt. finde nye måder at bruge sin symaskine på. Sycaféen er åben for alle.