Viser opslag med etiketten Den mindre virksomhed. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Den mindre virksomhed. Vis alle opslag

torsdag den 18. juni 2009

Blindstingsmaskine/opsømmer

Er du træt af at lægge nederdele og bukser op eller sy "usynlige" sømme på f.eks. gardiner? - så er en opsømmer måske noget for dig!

"Normalt" er det systuer, butikke o.l. der investerer i en opsømmer, men vi har købt et parti maskiner, som vi kan tilbyde til en pris, som gør det muligt for den syglade selv at anskaffe en blindstingsmaskine. Sådan ser den ud:


Med denne semi-proffesionelle special-maskine kan du hurtigt få noget fra hånden, den syer op til 1200 sting/min. Du kan vælge om den skal sy hvert sting eller springe hvertandet over (skip-funktion). For at stingene ses så lidt som muligt på retten, skal stingdybden indstilles, dvs maskinen skal indstilles til at tage mere eller mindre "fat" i stoffet alt efter om det er tyndt eller tykt.

Maskinen står i vores butik (Vejle), hvor du kan komme og prøve den - bor du ikke i nærheden af Vejle, er du velkommen til at ringe - så prøver vi at finde en anden løsning!

søndag den 30. marts 2008


Pressebord

Silter pressebord er forsynet med en lille motor, så der er sug i bordet, når man træder på fodpedalen. En af fordelene ved sug i pressebordet er, at lette materialer kan suges fastere til bordet og derved bliver lettere at stryge. En anden fordel er at motoren suger dampen ud af tøjet - sammen med varmen i bordet, betyder det, at når materialet er færdigstrøget/presset, så er det tørt og parat til brug.

Som det ses på billedet, er bordet forsynet med en plade, der passer til strygestation 1 liter og strygestation 2 liter. Man kan bruge strygestationen uden bordet og omvendt, men under pladen til strygestationen, er der en kontakt til strygestationen, så når man bruges det sammen fremstår det som en helhed - der skal kun bruges 1 stikkontakt til hele anlægget.

Pressebordet er forsynet med hjul på de to "ben" samt et gashåndtag, som man kender fra kontorstole. Vha dette håndtag og hjulene, kan bordet let stilles op, klappes sammen og højdejusteres - se illustrationen.