fredag den 14. oktober 2011

Symaskine til børn - en god julegave!

Denne første "grønne" symaskine, der er fremstillet miljøvenligt og samtidigt er ergonomisk og brugervenlig, er også yderst velegnet til børn, da den er let at bruge, vejer ikke så meget, så børn nemt selv kan løfte den. Yderligere har den en kvik guide uden tekst monteret på maskinen, hvor man kan se f.eks. hvordan den skal trådes - og så synes mange børn at den er virkelig flot!
NB: Maskinen kan bruges af alle, der kan modtage en besked om ikke at sætte fingeren under nålen.
TIP: Mindre børn kan finde det svært at styre en maskine, der syer i "normalt" tempo - derfor kan du lime f.eks. et velcro bånd bagpå pedalen, så den ikke kan trædes helt i bund og maskinen derfor kun kan køre i langsomt tempo.

Se omtale fra presseprofilen

onsdag den 1. juni 2011

Har du set bladet Hendes Verden fra 30. maj 2011 ?

Her er nemlig brugt yo yo maker til et pragtfuld tæppe i patchwork.





Brug alle dine stofrester til at lave yo yo erne og sy dem sammen til et flot tæppe. Se Hendes Verden.

Vi har yo yo makerne i butikken eller du kan bestille dem på www.bl-trading.dk.









mandag den 30. maj 2011

Tæppekursus Tilbagemelding fra kursist

Hej Lone og Bodil

I får her et par billeder af mit færdige tæppe.
Jeg har vedlagt et nærbillede af mit hjørne, så I kan se min quilt på borten. Jeg brugte den mixede tråd på hele borten og lukkekanten.

Jeg er meget stolt af mit tæppe og det har været rigtig sjovt at sy.

Tak for et godt kursus.

Mvh
Ellen Rasmussen
Egtved



Så er vi på Facebook


Så vælg gerne BL-Trading som ven og du vil få alle nyheder om produkter og kurser
tryk på linket og du kommer på Facebook vi vil selvfølgelig gerne have nogle "synes godt om" så der bliver flere og flere der kender os.

fredag den 27. maj 2011

Tæppekursus



Så er tæppekurset afsluttet og sikke nogle flotte tæpper det blev til, her er lige nogle billeder fra kurset.

Der er blevet arbejdet hårdt for at få dem næsten færdige men, jeg tror bestemt at sydamerne hyggede sig med samværet og projektet.



mandag den 2. maj 2011

Første ”grønne” Toyota ECO 15

Der er mange, der ikke ved det, men Toyota begyndte allerede i 1945 at producere symaskiner og reservedele til biler. Det har ikke ændret sig væsentligt, bortset fra at det i dag først og fremmest er en bil, man tænker på, når man taler om en Toyota. Men produktionen af symaskiner er fortsat gennem alle årene og er stadig en del af Toyotas kærneprodukter – faktisk så meget, at den miljøvenlige ”bølge” nu også har ramt den del af produktionen. Derfor er den første ”grønne” symaskine – Toyota ECO15CG – nu også kommet på markedet i Danmark.

Men hvordan kan en symaskine være ”grøn”? Jo, det kan den bl.a. ved, at produktionen foregår ved en mindre belastning af miljøet,
og det vil sige 39 procent mindre udledning af CO2 end ved produktionen af almindelige symaskiner. Bedre arbejdsstilling
I tilgift har ergonomien været højt prioriteret under formgivningen. Således er synsfeltet
under syningen nu stærkt forbedret i forhold til tidligere modeller, og derved får man en bedre og mindre belastende miljøbevidst syning er nu en mulighed arbejdsstilling under syningen.

Endelig er også brugervenligheden af maskinen forbedret med en indbygget kvikguide, så man ved hjælp af let forståelige billeder hurtigt kan finde ud af, hvordan maskinen skal trådes, spoles
etc. Flere på vej Toyota’s første grønne maskine på markedet er en meget enkel maskine. Det vil sige en basismodel, som er perfekt til reparationer, syning af gardiner og mindre projekter. S

Senere på året introduceres endnu en ”grøn” symaskine, som vil få flere funktioner, men allerede nu er miljøbevidst syning en mulighed. ECO15CG er dekoreret med grønne blomster og
koster kr. 1.195 vejl. og kan bestilles på http://www.bl-trading.dk/!

torsdag den 14. april 2011

Toyota symaskiner



Toyota symaskiner
Verdens største producent af symaskiner er Janome, den næststørste producent er Toyota - begge er japanske mærker.



Man kunne undrer sig over, hvordan de kan være de største, når så få mennesker i Danmark har hørt om dem, men i virkeligheden er der mange, der kender symaskinerne - de ved bare ikke, at de er lavet hos Janome og Toyota. En stor del af produktionen fra disse fabrikker er i tidens løb solgt til mere kendte symaskinemærker og videresolgt under andre navne - derfor er der mange, der kender produkterne uden at vide, at de er produceret på de to fabrikker.



Produktionen af husholdnings-symaskiner fra Toyota og Janome adskiller sig fra hinanden ved at Toyota kun fremstiller mekaniske symaskiner mens Janome fremstiller alle typer af symaskiner, faktisk har de en speciel fin tradition for at fremstille broderimaskiner.



Toyotas program for husholdningsmaskiner kan opdeles i 3 grupper: symaskiner med halvroterende griber (af typen RS2000), symaskiner med helroterende griber og overlockere.



Symaskiner med halvroterende griber (RS 2000):På disse symaskiner indsættes spolen som vist på billedet.






Disse symaskiner er af en grundigt gennemtestet type, som de fleste kender - og som meget sjældent giver problemer.


1-hjulsmaskiner: Kun faste indstillinger vedr. sting-længde og bredde, 4-trins knaphul, Toyota JSB21, Toyota FSS21.


2-hjulsmaskiner: Stinglængden kan indstilles variabelt, 4-trins knaphul og nåletråder, Toyota ESS224.


3-hjulsmaskiner: Både stinglængde og stingbredde kan indstilles variabelt, 1-trins-knaphul og nåletråder, Toyota model FSG325.


Symaskiner med helroterende griber:,Helroterende betyder at i stedet for at spolen kører fra side til side, så drejer den rundt. Denne konstruktion indebærer at spolen lægges i ovenfra, så man umiddelbart kan se, hvor meget tråd, der er på spolen.







Toyotas maskiner af denne type, Toyota EZ 900 , er specielt lydsvage, de har nåletråder, 1-trins knaphul, hastighedsregulering, fast nålestop oppe og man kan sy på dem uden fodpedal vha en start/stop knap på maskinen. EZ-maskinernes stingvarianter kan du se her (klik på billedet hvis du vil have det forstørret)






Overlocker: Alle Toyotas overlockere har en fin stingkvalitet, men forskellige funktioner: Differentialtransport, rullesøm, snap-on og elektronisk fodpedal. Differentialtransport betyder, at du kan sy i strækstoffer og indstille maskinen, så du får en pæn overlcoksøm. Du kan sy rullesøm ved at flytte en knap og fjerne en nål (rullesøm er en fin overlock, der bruges til f.eks. opsyning af børnetøj, sommertøj og tynde tørklæder) og snap-on betyder at du nemt kan skifte til andre trykfødder.Toyota SL3487 har differentialtransport, rullesøm, snap-on og elektronisk fodpedal.Hvis du ønsker informationer om mere avancerede symaskiner eller overlockere, så hold øje med denne blog - der kommer mere om andre typer symaskiner og overlockere!



Skrevet af BL-Trading v/Bodil H. Lewis Emner: Toyota symaskiner, Valg af symaskine

torsdag den 31. marts 2011

Igangværende Patchworkkursus over 10 uger



Der er nu i nogle uger holdt kursus i Patchwork hver torsdag, hvor kreativiteten må siges at være meget stor, der laves tæpper, dækkeservietter, billeder og meget mere.





Kursisterne vejledes om farvesammensætninger, hvilke metoder der skal bruges til syning af patchworken, så der forgår mange snakke hen over bordet.



Der diskuteres om farvesammensætningen kommer til at se rigtig ud, så firkanterne lægges op, så man bedre kan se hvordan, i dette tilfælde, tæppet kommer til at se ud.



Herunder vises nogle billeder fra kurset.



Var det noget med en Westie tæppe i dejlige blå, grå og hvide farver?





En kursist får vejledning om hvordan dette tulipanbillede skal laves. Igen om farvesammensætning og metode.










Der sys på livet løs og samles stoffirkanter.










Et flot eksempel på Dubble Irish Chain.




mandag den 28. marts 2011

Nyt ansigt i huset pr. 1. april


Jeg hedder Inger Carlsen og glæder mig til at møde alle kunder, kursister, forhandlere her på bloggen og butikken i Vejle.


I mit tidligere arbejdsliv har jeg bl.a. undervist i EDB, fortrinsvis i Officepakken og AutoCad, været i forretning og værkstedassistent på et arbejdstilbud for udviklingshæmmede



Mine interesse for det kreative har været gemt godt væk i mange år, min interesse for syning, strikning, filtning, male billeder, træarbejde, smykker m.m. blev vækket ved en tilfældighed for 3 år siden, så nu er jeg kommet stille og roligt kommet i gang og ja jeg har en masse at lære endnu, men jeg lover jer at gøre hvad jeg kan for at komme ind i de forskellige ting og kan give jer en god vejledning eller forklaring på jeres spørgsmål.


Mine andre interesser er min store have (også kaldet Prærien), musik, bøger og mine dejlige lange gåture med min hund Basse og så selvfølgelig min familie med mand, søn datter og svigersøn og 2 herlige børnebørn.


Vi ses i butikken.

Tæppekursus den 16. april og 13. maj


Med en smule tålmodighed og nøjagtighed, kan alle sy disse tre tæpper.
”Torden og lynild” er lettere end de to andre og ”Kalejdoskop” kræver lidt mere nøjagtighed end de andre.


For at få mest muligt ud af kurset vil der være noget hjemmearbejde mellem de to gange. Du vil dog ikke blive ladt alene, hvis du har problemer mellem kurserne. Du vil få adgang til en meget informativ video, som vil hjælpe dig med de fleste af dine spørgsmål.




1. kursusgang lørdag den 16. april kl. 10-13 gennemgås:
• hvordan blokkene/strimlerne sys sammen til toppen
• hvordan toppen samles med bagside og evt. mellemfor
• hvordan tæppet klargøres til quiltning med ”pingun” eller sikkerhedsnåle.

2. kursusgang fredag den 13. maj kl. 14-18 gennemgås:
• hvordan tæppet kan quiltes
• trådspænding for flot quiltning på begge sider af tæppet
• påsyning af titte- eller krummekant
• påsyning af bort og lukkekant.

Tæpperne måler ca. 145cm x 200cm.

Til top og lukkekant skal der bruges:
• 2.75m af det stof, der skal laves lukkekant af
• 3m af det stof, der skal laves bort af

Du har mulighed for selv at vælge stof hos BL-trading til færdigskåret kit, så alt er klar til 1. mødegang.

Du bedes vælge stoffet hurtigst muligt og senest én uge før 1. kursusgang.

Hvis du ønsker at forvaske stoffet, skal det leveres presset tilbage til BL-trading senest én uge før 1. mødegang - Husk at tage højde for krymp.

Kitpris incl. opskæring: ca. kr. 750-1150 afhængig af stofvalg

Medbring til kurset:
• symaskine
• 1/4” fod – PÅKRÆVET
• god tynd kvalitetstråd, der passer til enten dit lyse eller mørke stof
• flere spoler med undertråd
• strygejern
• ”pingun” eller 2-400 sikkerhedsnåle.

Underviser: Lone Krogh - brochure kan downloades her

Broderidag den 27. maj kl. 14-17

Demonstration af Husqvarna sy- og brodér maskiner samt 5D software. Husqvarna Vikings© repræsentant, Conny Møller, kommer i butikken og viser det sidste nye indefor sy- og brodérmaskiner med tilhørende softwareprogrammer. Arrangementet er gratis.

Tilbud: Køb en sy- og brodérmaskine på broderidagen og få Majestic ramme og motiver med i købet.

Konkurrence: Kom ind i butikken på dagen og deltag i den landsdækkende konkurrencen om en symaskine.

NB: Denne dag ydes ikke support på allerede købte maskiner. Har du allerede en maskine og har problemer med at betjene den, så se i vores kursuskalender eller kontakt os for et relevant tilbud.